Stefanus var den første kristne martyr. Han var en af de 7 mænd, der blev valgt til at sørge for bespisningen af enkerne i den ældste menighed i Jerusalem, så apostle- ne kunne bruge al deres tid til bøn og præ- diken. Stefanus gjorde store undere og tegn blandt folket. Det vakte heftig mod- stand hos jøderne, der rejste falske ankla- ger imod Stefanus. Denne holdt en lang forsvarstale, men det gjorde blot jøderne endnu mere hadefulde. De slæbte ham uden for byen og stenede ham ihjel, imens han, ligesom Jesus havde gjort det på kor- set, bad for sine fjender (ApG kap. 6-7) Således blev Stefanus kristen martyr (se artikel om martyr). Hans død blev signal til den første store forfølgelse af de kristne i Jerusalem (ApG 8,1), som Saulus ivrigt tog del i (ApG 8,3), inden han blev omvendt og skiftede navn til Paulus.